POLYURETHAN ISOLERING I BYGGERIET
PUR sektionens isoleringsvirksomheder arbejder konstant for at udbrede kendskabet til anvendelse af polyuretan isoleringsprodukter i byggeriet.
I den forbindelse har vi produceret en eksempelsamling, der skal vise de mange fordele og inspirere til brug af PIR/PUR-isolering i byggeriet.
Eksempelsamling illustrerer fordele ved PIR/PUR-isolering
Når der bygges med PIR/PUR, kan de fleste bygningsdele – fx gulv, vægge og tage, dimensioneres slankere. Dette skyldes, at produkternes gode lambda-værdi medfører, at der skal anvendes mindre isolering for at opnå den samme isoleringsevne.
Den afledte effekt afhænger af hvilken bygningsdel, der isoleres. For væggenes vedkommende betyder det æstetiske effekter som smallere vinduesnicher og bedre lysindfald, men det betyder også flere effektive m2 pr. byggeri.
Anvendelse af den effektive isolering giver i omegnen af 5-7 m2 ekstra boligareal for et typisk parcelhus. Alternativt kan der bygges mindre, og ved efterisolering er besparelsen lige så markant.