Få svar på de oftest stillede spørgsmål vedrørende PIR/PUR-isolering
Udtrykket ‘polyurethanisolering’ dækker over familien af isoleringsmaterialer baseret på PIR (polyisocyanurat) og PUR (polyurethan).
Polyurethan er afledt af en kemisk reaktion mellem et diisocyanat og en polyol. Reaktionen skaber et stof, der er sikkert og ekstremt alsidigt. Stoffet kan have en række forskellige egenskaber (modstandsdygtighed, fleksibilitet, stivhed) afhængigt af valget af kombinerede stoffer.
Absolut ikke, forskning har vist, at polyurethanisolering er sikker.
PU-isoleringsprodukter har et af de laveste niveauer for indendørs luftemission af alle isoleringsprodukter på markedet i dag. Derfor opnår PU-isolering (PIR og PUR) den bedste klasse i lande, hvor der findes niveauer for emission af farlige stoffer.
Det skal bemærkes, at installationen af sprayskum altid skal udføres af kvalificerede entreprenører.
Ja, ikke-forurenet polyurethanisolering kan genbruges. Produktionsaffald omdannes normalt til andre produkter. For eksempel kan meget modstandsdygtige konstruktionsplader dannes af formalet PU-affald gennem en klæbepresseproces.
Takket være materialets holdbarhed kan ubeskadigede isoleringspaneler også genbruges i en anden applikation.
Genbrug er dog ikke altid det mest miljøvenlige valg til udtjent polyurethanisolering. Det kan involvere lange transportveje, kræve meget energi eller produktet kan blive forurenet efter mange års brug. I disse tilfælde kan energigenvinding være den bedste løsning. I EU opnås dette gennem affald-til-energianlæg, der filtrerer forurenende stoffer og genererer varme og elektricitet som et resultat af forbrændingsprocessen.
Ja, en af de vigtigste råmaterialer, polyolerne, kan fremstilles af forskellige plantebaserede stoffer, såsom ricinusolie, sojaolie, glycerol og saccharose eller genanvendte PET-materialer.
Mængderne af polyurethanisolering baseret på genanvendte materialer forventes at stige over de kommende år.
Nej, bygninger med lav- og nul-energi kræver klart, at bygningen er lufttæt for at undgå ukontrollerbar luftudveksling med ydersiden. Kondens kan dog forekomme i isoleringslaget på væggene, hvis der anvendes et materiale med lav dampmodstand.
Selv i værste fald, udgør ventilation 95% af dampoverførslen fra et hus med åndbare vægge. Luftudskiftning (tilsigtet ventilation plus luftlækage) er mindst 19 gange vigtigere end åndbarhed til at kontrollere luftbåren fugt, overfladekondensering, skimmelvækst, støvmider og deraf følgende sundhedsmæssige problemer.